Hvordan kan fysioterapi hjælpe?

Alle kan få behov for hjælp fra en fysioterapeut, hvad enten det drejer sig om genoptræning efter en skade eller kirurgiske indgreb, smertebehandling eller generel træning.

Fysioterapi for voksne udviklingshæmmede foregår under meget forskellige forhold. Nogle steder i landet er fysioterapien tilknyttet et dagtilbud, i andre områder er den tilknyttet bostederne, men fysioterapien kan også findes som et selvstændigt tilbud med egne lokaler.

Fysioterapeutens valg af metode vil afhænge dels af de aktuelle muligheder i lokalområdet, dels af klientens egne ressourcer. Nedenstående oversigt over problemområder og eksempler på behandlingsforløb er derfor udpluk af fysioterapeutisk praksis fra forskellige dele af landet.

Blandt de mest almindelige problemer, vi møder, er:

Anormal muskeltonus

Den generelle spænding i muskulaturen kan være normal, høj, lav eller den kan være vekslende. Problemet ved en generelt høj eller lav muskelspænding er, at kropsdelene kommer til at indtage usædvanlige stillinger. Sådanne fejlstillinger kan føre til smerte, nedsat bevægelighed og problemer med at indlede og vedholde funktionelle bevægelser. Det kan i nogen grad afhjælpes ved hensigtsmæssige justeringer af siddestilling, afspændende behandling, fysisk og mental forberedelse før bevægelse, samt brug af hjælpemidler. normal muskeltonus.

Ergonomisk rådgivning

Den ergonomiske rådgivning vil ofte foregå som instruktion af personale og pårørende i hensigtsmæssige forflytningsmeto- der og håndtering i forbindelse med de mest fysisk handicappede. Men i takt med, at der oprettes flere og flere jobfunktioner til de bedst fungerende udviklingshæmmede, opstår også et særligt behov for instruktion i arbejdsstillinger og anden ergonomisk rådgivning. Det kan ske i samarbejde med BST eller Arbejdstilsynet, men vil i mange tilfælde kunne udføres af en lokal fysioterapeut med kendskab til målgruppen.

Fejlstillinger

Ændringer af kropsholdning og fejlstillinger af kroppens led opstår typisk pga. spasticitet, med reduceret mulighed for egenbevægelse og manglende stillingskorrektion. Det er ikke altid muligt at forhindre eller forebygge fejlstillinger; men de kan undertiden forsinkes ved brug af skinner, specialfodtøj, korsetter eller andre former for kropsbårne hjælpemidler.

Fysioterapeuten vil typisk indbefatte afspænding og udspænding af de stramme muskler og nerver i sit behandlingsprogram.

Funktionstab

Forskellige tilstande, som f.eks. aldersvækkelse, øget spasticitet, psykisk instabilitet eller overvægt kan være årsag til, at visse færdigheder mestres dårligere. Færdigheder, som tidligere kunne udføres uden problemer, er blevet besværlige og uoverkommelige.

Et fysioterapeutisk bud på hjælp til at genvinde sådanne færdigheder, kunne bestå i f.eks. balancetræning, motionstilbud, psykomotorisk støttende træning, funktionel træning, rettet specifikt mod de færdigheder, der ønskes bedret, og evt. udredning af behov for hjælpemidler.

Genoptræning efter immobilisering

Efter en skade eller en hospitalsindlæggelse vil der som regel følge en kortere eller længere periode med immobilitet. Herefter kan man føle sig generelt svag, usikker og ude af stand til at genvinde sit tidligere funktionsniveau.

Genoptræning efter f.eks. operation eller knoglebrud kan omfatte smertebehandling, specifik styrke- og koordinationstræning, rådgivning om aflastning og træningsforløb, samt funktionel træning frem mod det oprindelige funktionsniveau.

Kontrakturer

Kontrakturer er en følge af for høj spændingsgrad i muskulaturen. Hvis personen ikke selv er i stand til at bevæge sig, vil der let kunne opstå kontrakturer omkring leddene, sådan at resultatet i nogle tilfælde bliver en fejlstilling.

Problemet kan undertiden reduceres ved instruktion om hensigtsmæssig lejring og venderegime i løbet af natten, kombineret med udspænding, specielle siddesystemer og aflastning fra den siddende stilling i løbet af dagen.

Ved svær spasticitet og stærke kontrakturer kan kropsbårne hjælpemidler blive nødvendige, for at bevare muligheden for funktion.

Koordinations- og balanceproblemer

Problemer med koordination og balance kan skyldes neurologiske sygdomme, sensoriske problemer, manglende sanseintegration, syns- eller høreproblemer, eller følger efter knoglebrud og immobilisering.

Det fysioterapeutiske tilbud vil typisk omfatte koordinations- og balanceøvelser, vurdering af støttende foranstaltninger i hjemmet, og evt. vurdering af behov for hjælpemidler.

Korrektionskirurgi

Kirurgisk korrektion af fejlstillinger er noget, vi ser stadigt hyppigere blandt udviklingshæmmede. Det sker på ortopædkirurgens vurdering i samråd med pårørende. Det er som regel ret indgribende operationer, som foretages enten for at reducere voldsomme smerter, eller fordi der er sandsynlighed for en bedre funktion efter opretning af fejlstilling.

Resultatet efter genoptræning er meget varierende og afhænger i høj grad af udgangspunktet før operationen, samt af brugerens egen forståelse og evne til samarbejde.

Lungeproblemer

Problemer som følge af reduceret lungekapacitet kan opstå blandt andet pga. lungesygdomme, spasticitet, ringe kondition eller tendens til fejlsynkning. Fysioterapi kan hjælpe indirekte ved udarbejdelse af forskelligetræningsprogrammer, eller passiv bevægetræning hvor egenbevægelse ikke er mulig.

Lungefysioterapi og forskellige hjælpemidler, som PEP-maske og C-PAP kan understøtte lungefunktionen og kan, som et kontinuerligt behandlingstilbud, forebygge hyppige lungebetændelser

Manglende sanseintegration

Hvis der ikke under opvæksten er sket en hensigtsmæssig integration af sanserne, som betyder, at de automatisk kan opfattes og reageres på parallelt med hinanden, så ser vi hos de voksne udviklingshæmmede enten over- eller underreagerende sanser. En tilstand, som i forskelligt omfang forstyrrer fokus fra målrettede aktiviteter.

Fysioterapeuten vil i nogle tilfælde kunne rådgive pårørende / personale vedr. stimulation, som kan hæmme overreagerende sanser og fremme de underreagerende, med det formål at øge opmærksomhed og koncentration i en given aktivitet.

Motorisk afvikling

Der kan findes mange årsager til, at færdigheder mistes, og man bliver mere afhængig af de mennesker, man har omkring sig. Hvis spasticitet, fejlstillinger og / eller smerter er forvoldsomme, eller hvis en demens er meget fremskreden,er det ikke længere muligt at vedligeholde eller bedre de motoriske færdigheder.

Fysioterapeuten kan her hjælpe med at finde frem til støtteanordninger, forflytningsmetoder, siddesystemer og lejringer, som er de mest hensigtsmæssige i forhold til det aktuelle færdighedsniveau.

Smerte

Kronisk eller akut smerte vil altid påvirke livskvaliteten, og hindre personen i at fungere optimalt. Der findes mange forskellige metoder til smertelindring, blandt andet lejringsmetoder, siddesystemer, varmebehandling, afspænding og adskillige manuelle teknikker.

Der kan anvendes el-terapi i begrænset omfang, og kun til de brugere, der har en pålidelig smerteregistrering, og som kan kommunikere den. Smertebehandling vil typisk foregå i samråd med lægen, som står for den supplerende medicinske smertelindring.

Tab af bevægefunktionen

Et tab af bevægefunktionen kan være et langsomt tiltagende problem, eller det kan skyldes pludselig sygdom eller ulykke. Problemet kan afhjælpes eller reduceres ved et veltilrettelagt træningsprogram, rettet mod såvel at genlære bevægemønstre som at genvinde tilliden til egen bevægefunktion. Når den optimale funktion er opnået, må tilværelsen indrettes på bedste måde i forhold til det aktuelle funktionsniveau.

Tygge- og synkeproblemer

Problemer med tygge- og synkefunktionen kan opstå i forbindelse med spasticitet; efter hjerneblødning, hvor egen- bevægelse af muskler i tunge, kæbe og svælg er forstyrret eller ved demens, med manglende opmærksomhed på spisefunktionen.

Fysioterapeuten kan instruere i den mest hensigtsmæssige stiddestilling under måltider, samt i teknikker til opmærksomhed og afspænding af relevante muskler, som måske kan lette fødeindtagelsen. Ved for hyppig fejlsynkning kan løsningen blive en ernæringssonde, som indopereres i maven.

Vurdering af siddestilling og kørestol

Behovet opstår, når en person mister sin gangfunktion,enten pga. fremskreden demens, tiltagende spasticitet, eller
tiltagende smerter efter et langt liv med fejlstillinger. Eller behovet for vurdering af siddestilling kan være kontinuerligt for personer, som aldrig har haft en gangfunktion. Vurderingen sker i nært samarbejde med pårørende, pædagoger, ergoterapeuter og hjælpemiddelkonsulenter, for at sikre den bedst mulige løsning.