Lungeterapi - fagligt tema

Voksne med udviklingshæmning kan ligesom andre udvikle lungeproblemer i løbet af livet. Mange med svære handicap og deformiteter oplever gentagne lungebetændelser gennem hele livet. Andre igen oplever lungeproblemer som følge af dysfagi, overvægt eller arvelige sygdomme.

Der findes pt ingen kurser direkte målrettet voksne med udviklingshæmning og lungeproblemer. Louise Møller Hviid, fysioterapeut fra Center for Specialterapi i Gentofte, har deltaget på Respirationskursus hos Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi og fortæller følgende om respirationsterapi og kurset:

For mig har kurset i respirationsfysioterapi betydet en praksisændring, jeg ser med mere åbne ”respiratoriske øjne”. Kurset har primært handlet om ”normalen” og jeg har derfor forsøgt at se de respiratoriske udfordringer med vores speciale for øje. For mig handler den respiratoriske fysioterapi overordnet set om, at finde frem til den mindst energikrævende og mest optimale stilling for respirationen hos den enkelte. Både i øjeblikket med mobilisering og over dagen. Jeg kan benytte mine hænder som indirekte respirationsmetode som facilitering til fx dybere respiration samt se på den enkeltes respirationsmønster, farve, temperatur, saturation, vågenhedstilstand, m.m. og vurdere løbende behov og tilpasse mine metoder.

De tre vigtige pointer jeg har taget med fra kurset i respirationsfysioterapi er:

  1. Betydningen af de anatomiske strukturer i relation til det respiratoriske arbejde
  2. Mobilisering og betydningen for optimal respirationsfunktion
  3. Teknikker til sekretmobilisering

Betydningen af de anatomiske strukturer i relation til det respiratoriske arbejde

De anatomiske strukturer i thorax i kombination med lungernes elastiske væv, har betydning for hvor meget muskelarbejde der kræves for at respirere. Under normale omstændigheder vil der benyttes minimal muskelkraft ved respiration i hvile grundet de elastiske komponenter i lungevævet samt optimale funktioner i thorax. Derudover vil der med alderen, ske et fald i den funktionelle residualkapacitet (FRC) med lavere compliance i lungerne og ændrede lungevolumina, grundet ændring i lungevævets elastiske egenskaber.

Hos borgere med thoraxdeformiteter vil forholdende være ændrede og anderledes, hvilket bl.a. sætter nye og større krav til det respiratoriske muskelarbejde og med risiko for udtrætning. Et stift thorax med lav compliance i kombination med uhensigtsmæssige diafragmabetingelser, vil betyde, at der skal bruges mange flere kræfter på at respirere. Vores målgruppe er ofte mere inaktive og stillesiddende end normalbefolkningen, hvilket bl.a. også får en negativ betydning for bindevævsmængden i muskler- og led samt mængden af muskelmasse- og styrke. Alt dette påvirker og ændrer forholdene i lungevolumina og muskelarbejde, hvilket har betydning for det respiratoriske arbejde, som umiddelbart får sværere betingelser for optimal funktion af respirationen samt øget risiko for lungeinfektioner.

De svære betingelser for det respiratoriske arbejde kan medvirke til ibrugtagning af accessoriske respirationsmuskler, som fx nakke- og halsmuskler, til at kunne trække vejret. Umiddelbart virker dette måske uhensigtsmæssigt da disse muskelgrupper er i fare for udtrætning. Det enkelte individ kan dog have brug for at benytte sig af disse, indtil en mere hensigtsmæssig strategi er fundet, til noget så vitalt som at få luft. Derfor er det også vigtigt, at vurdere betydningen af og undersøge individets respirationsmønster og give plads til at justere sine tiltag alt efter de aktuelle behov med målet om at mindske og optimere det respiratoriske arbejde.

Mobilisering og betydningen for optimal respirationsfunktion

Lungernes hvilevolumen, FRC, varierer og ændres i takt med stillingsskifte, hvor FRC stiger proportionelt jo mere oprejst stilling, med størst FRC i stående stilling og derved også stigende lungevolumen. Omvendt vil liggende stilling/rygleje resultere i en mindsket FRC og med risiko for airway closure sammenlignet med stående og siddende. Stilling og mobilisering af den enkelte har stor betydning for lungernes ventilations-perfusionsforhold (V/Q), som siger noget om hvor godt de enkelte områder i lungerne ventileres og gennemstrømmes af blod og som har betydning for transporten af ilt. Stillingsændringer i løbet af dagen vil dermed have stor betydning for betingelserne for ilttransport og kan direkte gå ind og ændre lungefunktionen.

Nogle borgere vil selv finde ind i en stilling, hvor de lettest kan trække vejret og andre behøver hjælp. Den mest optimale stilling ift. at opnå den bedste respiration skal undersøges og kan understøttes af at anvende en saturationsmåler i forskellige stillinger, hvorved man kan finde frem til hvilket position, der er mest nyttigt for den enkelte. Respirationsøvelser, som fx indirekte respirationsøvelser kan gå ind og påvirke respirationen gennem bevægelse, som det styrende element, hvorved effekten af lungefunktionen kan øges. Dette kan fx være løft af arme over hoved på en inspiration og tilbage til udgangsstillingen på en eksspiration.

Kort sagt handler det om: Mobilisering. Mobilisering. Mobilisering.

Teknikker til sekretmobilisering

Teknikker til sekretmobilisering er mange og bør vælges alt efter formål, behov og oplevet virkning. Af sekretmobiliserende metoder kan bl.a. nævnes Pursed Lip Breathing (PLB), Positive Airway Pressure (PEP), støde- og hosteteknikker med forceret eksspiration, manuel hostestøtte, thoraxmobiliserende øvelser samt lejring herunder postural drænage. Hoste kræver en del kræfter og saltvandsspray kan være med til at løsne sekret hos borgere der har svag hostekraft. Efterfølgende stød kan bringe sekret op, medmindre sekretet er meget sejt og hoste er nødvendigt. Et host skal dog gerne være så effektivt som muligt, da det kræver mange kræfter.

Thoraxmobiliserende øvelser, efterfulgt af postural drænage samt stød eller host, kan med fordel vælges, hvis det enkelte individ ikke selv er i stand til at få løsnet, flyttet og fjernet sekret. Thoraxmobiliserende øvelser kan bestå af manuelt at placere hænder på thorax og med små rytmiske bevægelser få løsnet op og mobiliseret området. Dernæst kan postural drænage af de sekretramte lobi(lungelapper red.) med en specifik lejring og stillingsændring i 5-10 min. i samme stilling, lette det arbejde, der er i at få flyttet sekret mere centralt og til slut at fjerne dette ved stød eller host, evt. ved brug af en hostemaskine.

De sekretmobiliserende teknikker handler kort sagt om, at løsne, flytte og fjerne sekret.

Dansk selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi afholder Respirationskurset med jævne mellemrum. Du kan læse mere om kurset og afholdelse på deres hjemmeside.

Der er mange typer af respiratoriskse udfordringer hos mennesker med udviklingsforstyrrelse og mange modtager forskellige former for medicinsk/teknisk behandling. Vil du vide mere om CPAP har Dansk selskab for Hjerte- og lungefysioterapi for nyligt udarbejdet et arbejdskompendium omkring CPAP-behandling. Det er en behandling flere af vores borgere modtager og der er debat om både effekt og evidens. Du kan læse mere om CPAP på https://hjertelungefysioterapi.dk/nyheder/cpap 

Nogle særligt udfordrede borgere modtager behandling med ilt og det kan være effektivt. Der er nogle forbehold for "overiltning" som man skal have fokus på, hvis man benytter Saturation (iltmætning) som succeskriterie i sin behandling af borgere i fast ilt behandling. Denne artikkel fra Sygeplejersken giver et par gode retningslinjer:https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2018-2/iltbehandling-kan-vi-give-for-meget#.XaBzPURpcz8.email

Respiration handler ikke kun om fysiologiske forhold men også dynamisk og muskulært arbejde. Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi afholder kursus med Fysioterapeut Mary Massery der i mere behandlingsorienteret og funktionelt perspektiv arbejder med respiration. (Kurset er pt udsat pga Covid 19, men vi glæder os til at referere fra det også).

Hvordan arbejder du med respiration i din praksis? Hvad er dit vigtigste redskab? Har du et godt tip, du vil dele med os? Skriv til DSFVU@fysio.dk