Vedtægter

Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshæmning

 

§ 1.   Navn Selskabets navn er: Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshæmning.     
stk. 2  Selskabets adresse er formandens adresse.     
stk. 3  Selskabet er stiftet den 8. oktober 2013.   

 

§ 2.   Formål Selskabets formål er, som en del af Dansk Selskab for Fysioterapi, at kvalificere og dygtiggøre den enkelte fysioterapeut, fungere som landsdækkende fagligt netværk, samt at udbrede kendskabet til medlemmernes/selskabets faglige kompetencer indenfor dette specielle arbejdsområde. Dette kan ske gennem møder, kurser, hjemmeside og lignende.

 

§ 3.   Medlemskab Som medlem af selskabet kan kun optages medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Indmeldelse sker gennem Danske Fysioterapeuter.      
stk. 2  Ophør af medlemskab sker ved udmeldelse til Danske Fysioterapeuter, til udgangen af året, eller ved kontingentrestance i 3 måneder. 

 

§ 4.   Kontingent og Regnskab Kontingent til selskabet fastsættes af den årlige generalforsamling. Kontingentet betales for 1 år ad gangen og opkræves via kontingentet til Danske Fysioterapeuter - forfalder til betaling senest 30. januar.      
stk. 2  Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Inden afholdelse af generalforsamling forelægges regnskabet for de valgte revisorer. 

 

§ 5.   Generalforsamling Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.     
stk. 2  Bestyrelsen indkalder til en årlig generalforsamling med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens Beretning
  3. Fremlægeglse af revideret regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg til bestyrelse
  7. Valg af 2 revisorer
  8. Evt.     

 stk. 3  Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig med almindeligt stemmeflertal, dog kræver vedtægtsændringer, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt. Skriftlig afstemning kan begæres af én deltager på generalforsamlingen.

 stk. 4  Generalforsamlingen indkaldes med mindst 1 måneds varsel i Danske Fysioterapeuters fagblad.

stk. 5  Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamling.

 

§ 6.   Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 1/4 af medlemmerne skriftligt begærer det.

 

§ 7.   Bestyrelse Medlemmerne i selskabets bestyrelse vælges på generalforsamlingen for en 2-årig periode. Halvdelen er på valg i ulige år.     
stk. 2  Bestyrelsen består af mindst 4 og højst 10 medlemmer.     
stk. 3  Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen med en formand, en sekretær og en kasserer.      
stk. 4  Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. 

 

§ 8.   Andre organisationer Selskabet kan ikke tilslutte sig nogen indenlandsk eller udenlandsk organisation uden godkendelse fra Danske Fysioterapeuter. 

 

§ 9.   Danske Fysioterapeuters fagblad Selskabet kan benytte Danske Fysioterapeuters fagblad i henhold til de til enhver tid gældende retningslinier herfor. 

 

§ 10.   Øvrige rettigheder og pligter Selskabet er pligtig at overholde Danske Fysioterapeuters og Dansk Selskab for Fysioterapi's love, kollegiale vedtægter og beslutninger truffet af foreningens kompetente organer og indenfor foreningens formål. 

 

§ 11.   Nedlæggelse Selskabet kan nedlægges såfremt 2/3 af generalforsamlingen ønsker dette, og en efterfølgende skriftlig urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer tilslutter sig med 3/4 flertal af de indkomne stemmer.      
stk. 2  Selskabet kan nedlægges af Danske Fysioterapeuter, såfremt den ikke opfylder Danske Fysioterapeuters vedtægter for faglige selskaber. 

Sidst revideret og godkendt af den ekstraordinære generalforsamling 2013.